|
Nedenstående artikel er fra Brønshøj-Husum Avis, juni 2010
Plejecentre tager livtag med døden Døden er til stede på alle plejehjem, men ikke altid nærværende. For beboere, pårørende og personale synes ofte, at det er svært at tale om det uundgåelige. Nu skal medarbejderne på tre plejecentre i Bystævneparken bedre kunne tage de udfordrende samtaler, og derfor gik en professionel skuespiller på scenen for at træne dem. Metoden er rollespil.
Af Anne Marie Andersen
For mange ældre borgere er plejehjemmet det sidste ophold i livet. Derfor skal medarbejderne i Bystævneparken ikke være bange for døden. Den er en naturlig del af arbejdet på plejecentrene. Alligevel er den svær at tale om for langt de fleste. Men nu får medarbejdere fra plejecentrene Hasselbo, Poppelbo og Lærkebo træning i de udfordrende samtaler, og som et forsøg er skuespiller Ib Frendø fra kaldt på scenen til at hjælpe dem. Ib Frendø er en af 50 skuespillere fra firmaet Act Inc., alle uddannede på Statens Teaterskole til netop dette træningsarbejde:
- Det giver en unik mulighed for at øve sig. Jeg hører fra medarbejdere, at de har svært ved at tage øvelsen alvorligt, når de skal spille forskellige roller indbyrdes. Til gengæld siger de også, at jeg som skuespiller kan gøre rollespillet lidt mere naturtro, end hvis de skulle spille det med deres kolleger. De føler, de får mere ud af det, end hvis det er dem selv, der skal spille en anden rolle. På den måde bliver disse øvelser en mere virkelig træningsbane for dem, fortæller Ib Frendø, som er professionel skuespiller og har spillet traditionelt teater og rollespil i over 25 år.
Træning hjælper til en værdig livsafslutning
Ib Frendøs særlige undervisning foregår på plejecentrene, og bagefter - når medarbejderne har øvet sig - skal de ud og prøve deres nye færdigheder af sammen med beboere og pårørende. Undervisningen er del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens projekt ”Mobile Læringsenheder”, hvor to læringskonsulenter turnerer rundt til lokalområdets plejecentre for at bringe læringen helt ud i de daglige handlinger på arbejdspladsen. Ib Frendø er begejstret for at bruge sit fag konkret, og i dagens øvelsessituation spiller han ”Erik”, en ældre, kræftramt mand, som er kommet på plejehjem. Med uglet hår, store brune briller og herreundertrøje lægger han sig plejehjemssengen, der kan hæves og sænkes. I denne case véd medarbejderne, at Eriks situation er meget kritisk. De ved dog ikke, om Erik selv ved, at han skal dø. ”Hvordan får vi taget hul på denne samtale?”, lyder udfordringen til deltagerne. De spiller sig selv og giver hinanden feedback. Giver en medarbejder udtryk for, at hendes kollega måske godt kunne have grebet en bemærkning, Erik kom med, bliver hun udfordret til selv at komme op ved siden af Eriks seng og prøve sin idé af:
- De her samtalesituationer virker meningsfyldte, fordi jeg kan bruge mit skuespilfag til noget, som har betydning, fortæller Ib Frendø. Det gør indtryk på mig at krybe ind i folks erhverv. Medarbejderne er jo skidegode til det! Og gennem disse øvelser bliver jeg glad for at se, hvor professionelle de er i deres virke. Omsorgsfulde og professionelle. En ung pige synes, jeg hjælper hende. En anden medarbejder siger, at hun får noget ud af det, fordi situationen er så autentisk, at hun glemmer, at det er skuespil.
Skuespil rykker os tættere på samtaler om døden
Liselotte Andersen, social- og sundhedsassistent og teamansvarlig, var glad for den anderledes undervisning, men synes også, det var svært:- Vi skal vide, at når borgeren er vred, så har det ikke med os at gøre, men måske om en vrede over at skulle miste livet. Men det, jeg har set og lært i dag, er, det tager tid. Det når vi ikke på en time eller to. Det tager dage at nå ind og tale om døden.
Tonnie Thomassen, social- og sundhedshjælper, var også begejstret for rollespilstræningen i de udfordrende samtaler om døden:
- Jeg synes, det var nemt. Det var ikke så slemt. Fordi han virkede åben. Jeg tror, det er fordi, jeg ikke selv er bange for at dø. Ib bruger også humor, det er godt. Det hele skal heller ikke være alvor, fordi man ligger for døden.
Humor gør døden mindre farlig at snakke om
Ib Frendø bruger humoren for at gøre det lidt mindre farligt for medarbejderen. For at bløde de svære situationer lidt op:- Jeg benytter mig af humor, men vel at mærke én form, som passer til situationen. Jeg lader figuren have en lidt selvironisk, sarkastisk, galgenhumor – i små glimt. Der ligger tit en lille klangbund af smerte i humoren. I alt deltog 45 medarbejdere i skuespiller Ib Frendøs særprægede rollespil, og hele vejen rundt var der glæde over at få nye metoder til de uundgåelige samtaler om døden på plejecentrene.
En virkelig træningsbane
Læringskonsulenterne Nina Voigt og Lone Bank Weltz fra ”Mobile Læringsenheder” mener, at den utraditionelle metode er den helt rigtige vej frem for Bystævneparkens medarbejdere:
- De fik prøvet de svære samtaler, og nogle fortalte ugen efter, at de allerede havde haft lejlighed til at tale med beboerne om døden, og at det havde været meget nemmere for både dem selv og beboeren, fordi der nu ikke var samme berøringsangst.Nina Voigt kalder Ib Frendøs rollespilundervisning en form for ”praksisnær læring”, og mener, det er utroligt givende:
- Man lærer i forhold til daglige arbejdsopgaver ude på sin egen arbejdsplads, og man er selv er med til at definere, hvad der skal læres. Man kan lære på mange måder - ikke kun gennem undervisning, men også ved at lære af sine kolleger, reflektere over det, man gør og så derefter tage diskussioner på personalemøder. Det er et godt supplement til den ellers megen fokusering på kurser og traditionel klasserums-undervisning, som har sine fordele og ulemper. Sammenlignet med andre læringsformer mener Lone Bank Weltz, at ”praksisnær læring” kan noget helt andet - og bedre:
- Man kan omsætte viden til handling mere direkte. Den helt store udfordring ved læring er at omsætte de input, man får, i fx en undervisningssituation til nye handlinger, når medarbejderne er tilbage på arbejdspladsen.
| 45 medarbejdere fra Bystævneparken har deltaget i AMU-kurset, der er et samarbejde med SOSU K, og som varer 5 dage. Til efteråret skal 60 flere af sted. Ud over øvelser i de udfordrende samtaler får medarbejderne også viden om regler og lovgivning, tavshedspligt, lindrende pleje, sorgreaktion, samarbejde med læger og præster m.m., ligesom de udarbejder ritualer, retningslinjer og vejledningsmaterialer, som skal gøre livets afslutning til en så god oplevelse for beboere og pårørende som muligt. |
|