|
|
|
I foråret 2009 henvendte Danske Bank sig til Act Inc. med ønsket om at træne interne instruktører i de udfordringer, de møder i deres arbejde med kursister i virksomheden.
Det førte til en række seancer med 6 grupper af ca. 10 personer. Her fik instruktørerne mulighed for aktivt at træne og afprøve forskellige veje i mødet med udfordrende situationer.
Træningen indeholdt både en aktiv del - hvor de fleste deltagere ”var på” overfor en skuespiller - men også dialog om, hvad der egentlig skete og refleksioner over nye tilgange. Refleksionerne blev siden delt i de enkelte grupper. Dette forløb forstærkede videndelingen og læringen og gav instruktørerne nye muligheder for at agere i deres dagligdag.
”Vi har brugt skuespillere fra Act Inc. til at gennemføre spil med vores interne instruktører. Skuespillerne agerede udfordrende kursister, og de interne instruktører fik en meget værdifuld øvelse I at rumme deres kursister. Det havde stor betydning at vi brugte professionelle skuespillere, fordi deres håndværk bringer intensitet, ægthed og følelser ind i rollespilssituationen.” Julie Kjær Clemmensen, Training Consultant, Danske Bank
|
|
|